alrbio-2018.jpg

Allerød Bio drives af engagerede frivillige, og huset summer af liv takket være de mange, der hver uge lægger tid og kræfter i biografen. Og vi vil meget gerne være endnu flere!

  • De frivillige i Allerød Bio hjælper blandt andet med:

  • Salg af billetter og kioskvarer.

  • At sikre, at teknikken fungerer og filmene kører, som de skal

  • At vælge film, planlægge events og særforestillinger

  • PR-arbejde, herunder kampagner, presse og sociale medier

  • Lettere rengøring og vedligeholdelse af biografens områder

    Har du lyst til at yde en indsats, er du meget velkommen som frivillig.

        Hvad kræver det at blive frivillig?

  • Du skal være mindst 13 år og medlem af Allerød Bios venner, for at blive frivillig i Allerød Bio.

  • Derudover er det vigtigt, at du: er udadvendt og servicemindet

  • Kan håndtere travle og til tider pressede situationer

  • Kan arbejde selvstændigt og tage ansvar

  • Som frivillig i cafe og/eller som operatør forpligter du dig til minimum 2–3 vagter om måneden. Vagtlængden varierer, men ligger typisk på 3–4 timer. Der er som regel 10 forestillinger om ugen.

  • Derudover kan der forekomme ekstravagter uden for normal åbningstid, fx i forbindelse med feriebio/skoleforestillinger/særforestillinger.

  • Ud over at være en del af cafe og operatørgrupperne kan du også deltage i vores udvalg, der planlægger arrangementer, laver PR og meget mere.

  • Det får du igen: Som frivillig bliver du en del af fællesskabet omkring vores lokale kulturelle samlingssted. Vi har frivillige i alle aldre – fra 18 år til 80+. Når du tager dine vagter, får du 6 gratis billetter årligt, gratis popcorn og kaffe på dine vagter. Vi forsøger også at lave sociale arrangementer for de frivillige.

  • Hvordan kommer jeg i gang? Har du spørgsmål, er du altid velkommen til at kigge forbi og tale med dagens operatør eller cafévagt. Hvis du gerne vil være frivillig, kan du skrive til: medlemsservice@allerodbio.dk

        Mange hilsner De frivillige i Allerød Bio